Som overskriften siger: “undskyld mig, men hvornår blev det koldt?” Det var jo koldt i morges da jeg cyklede ud til Uni. Det var det ikke i tirsdags da jeg cyklede sidst… Skulle det så lige pludselig i går være gået hen og være blevet efterår og koldt… Åbenbart!

Ja ja, men sådan er det jo, så må jeg jo overveje om jeg skal finde vanter frem Men der går nok lige et par uger (forhåbentlig længere) før jeg skal bruge dem…

Hmmm…. lige lidt om RUC: Der er 4 basisudd. Hum.bas., sam.bas., humtek, og nat.bas. Hver basis har deres egen måde at gøre det på, men generelt kan man sige at basis er 2 år som er en del af en bachelor, men de er mere generelle indenfor ens felt, fx naturvidenskaben på nat.bas. Her er man så sammen med et antal andre naturvidenskabeligt studerende, indtil man, efter basis, på 3. år vælger sit bachelorstudie – mit bliver højst sandsynligt medicinalbiologi og molekylærbiologi (det meste er tværfagligt på RUC). Mens man går på basis vælger man selv hvilke kurser man vil følge, man skal bare lige holde øje med at man får det man skal bruge for at kunne studere det man gerne vil. Udover de her 2 selvvalgte kurser hvert semester skriver vi også et projekt. Her på 1. semester er grupperne sat vilkårligt sammen – det vil sige vi er en blandet gruppe med flere forskellige faginteresser. Så er vi bare kastet ud i at forsøge at finde på et emne der kan tilgodese alles interesser og så skal vi så finde en vejleder. Vejlederne er meget venlige og kommer med præsentationer af sig selv og de kommer med nogle forslag til emner de synes kunne være spændende at arbejde med. Problemet med det er bare der er 12 vejldere, og de har vidt forskellige faginteresser. Deres oplæg tager mellem 7 min. og en halv time. Sådan tre oplæg om noget man på ingen måde interesserer sig for kan godt blive en lang formiddag…

nå ja ja… jeg overlever jo nu nok

God torsdag

Næ men hov… Det gik jo ikke så godt med at huske at skrive indlæg. Men lad nu det ligge, nu skriver jeg jo

Jeg er flyttet, hele vejen til Roskilde , jeg er startet studie, og verden er glad og frejdig Eller sådan noget i den stil.

Jeg er startet på RUC, og vil gerne indrømme fra start at jo det er lidt hippieagtigt, men det er super hyggeligt, og i forhold til min venindes studie inde på Københavns Universitet, virker det som om vi er meget mere sociale og samlede. Jeg er natter (dvs. studerende på Naturvidenskabeligt basisstudium) og vi er ca. 80 der er startet i år, og det er ret få, men det er dejligt vi kan være samlede, de andre basisstudier  er over dobbelt så mange så de er ikke samlet i en gruppe.

(tihi, lige nu snakker vi om myrers duftspor)

Jeg tror bare lige jeg ville sige jeg stadig var i live, til den ene der læser min blog

God september til alle

Alle mere eller mindre kreative mennesker bør altså en gang i mellem sætte sig ned med en klump trylledej (og hvis man synes det er lidt mærkeligt, så vil det nærmeste 5-årige barn sikkert gerne være med)

Jeg passede i dag Klara (knap 5, har været hendes (og lillebrors) barnepige siden hun var 1,5) for hun havde fået børnesår og da jeg alligevel var ved at brænde inde med en masse mel (og jeg alligevel havde lyst til at være kreativ) lavede jeg i går en ordentlig omgang trylledej som jeg havde med derud i dag.

Det er efterhånden mange år siden jeg sidst har lavet trylledej og jeg måtte på jagt på nettet for at finde en opskrift der så ud til at virke… og mindst lige så vigtigt ikke krævede 12 timer i ovnen – for meget kan man byde en 5-årig men ikke et halvt døgns ventetid, når man bare gerne vil male det nu! Det viste sig der var STOR forskel på bagetid og -temperatur, og også på forholdet mellem mel, salt og vand, og hvorvidt der skulle tapetklister eller olie i eller ej. Jeg endte med at vælge en der var forholdsvis nem og hvor de anbefalede 3 timer i ovnen. Opskriften blev som følger:

- 1 del salt

- 3 dele mel

-1-1½ del vand (hold det sidste vand tilbage til du har set om det hænger sammen)

- en anelse olie  (skal vidst nok gøre dejen smidig)

Det bør så bages 3 timer ved 120 grader, men altså det fungerede ikke helt. Mest fordi jeg var overbevist om at første omgang ikke skulle have helt så meget, for de var meget tynde Men ak… Det var da en klar fejlberegning der, for ovnen var jo ikke varm da de kom ind. De endte med at få lidt over 2 timer, og så gad vi ikke vente mere. Næste omgang gik lidt bedre, men der havde jeg også skruet lidt op for varmen og sat varmluft på, og så var ovnen jo ligesom også blevet varm…

Det gik nu rigtig fint og de fik faktisk også kun lige omkring de to timer

Det var mest mig der lavede “dyr”, Klara lavede mest de der udstikningsnogen – dem lavede jeg nu også en del af, men hvad de skal bruges til er lidt en hemmelighed, så det må vente til senere med at blive vist frem.

Nu vi har gang i trylledejen vil jeg gerne påpege det mærkelige ved at man i børnehaver i dag ikke laver trylledej med børnene – det er da det billigste man kan give sig til. Helt ærlig… Klara havde aldrig prøvet at lege med trylledej før – hvorfor har man ikke givet dem en klump hver i børnehaven de kunne lege med – det fik vi da. Vi fik ikke en gang sådan nogen kageforme, vi skulle selv være kreative – og fair nok – vi fik da nogle rigtig fine hjerter, skyer, bamser, stjerner, sommerfugle og juletræer ud af det, men det var da tydeligt at Klara var mere stolt af de ting hun “selv” havde lavet (fx den store fine sommerfugl på billedet) da vi kom til at male det… Men de figurer skulle hjælpes frem, og intet galt i det, hvis ikke det var fordi jeg ved hun er et rigtig kreativt barn – der er bare nogen pædagoger der har fejlet her ved ikke at hjælpe børnene igang med at lege disse figurer (og eventyrvæsner) frem, med fx trylledej, ler eller fimoler, eller hvad det nu altsammen hedder. Det havde jeg da, da jeg gik i børnehave for 16 år siden – og givet, der er andre budgetter og sådan noget nu, men trylledej! Det koster stort set ingenting at lave – mel og salt! Salt koster 3 kroner kiloet! Mel måske 10 hvis du er uheldig. For 13 kr. og lidt vand kan du få en portion trylledej der er stor nok til lad os sige ca. 12-15 børn. Det er ikke dyrt! (jeg vil stoppe min rant her, for jeg bliver vidst bare for hidsig, over noget som jeg ikke engang skal være hidsig over)

Men slutresultatet var jo godt – Klara havde hygget sig i mange timer med både at lave figurerne, tjekke ovnen om de nu var færdige og til sidst male dem – og så vise dem stolt frem til mor da hun kom  Der blev malet til den store guldmedalje – tak til alle de herlige legetøjsfabrikanter der har fundet ud af børn på 5 også har brug for et plastikforklæde (jeg havde et, men det blev for lille da jeg var 3, og så fandtes de ikke større!)

Krammere herfra

mor og far.

Det er simpelthen de bedste forældre man kunne tænke sig… De har brugt hele dagen i dag på at flytte for mig, for at kunne gentage det om et par måneder. Jeg er nu helt og holdent flyttet ud af Grundtvighus Kollegiet, og er meget glad for det, og er flyttet hjem. Det sidste har jeg nu stadig et lidt ambivalent forhold til. Nu har jeg jo lige skabt mig nogle vaner alene, og så skal jeg til at tilpasse mig deres hverdag Men det går nu nok. Om 3 uger tager de på ferie og så har vi tre uger hvor vi ikke ser hinanden, og så går der nok ikke så lang tid til jeg flytter.

Nå, men ikke nok med at mine forældre har brugt hele dagen på at hjælpe mig med at flytte, havde min mor også vasket min sponsor-hættetrøje da jeg kom hjem – og jeg ved hvor meget hun hader den trøje. Jeg ved hun synes der er supergrim, og at jeg ikke burde gå med den, men faktum er at det er den bedste jakke der findes lige for tiden, i hvert fald i min tøjsamling. Men hun har vasket den og hængt den op på badeværelset så den bliver hurtigere tør. Der er nu ikke noget så fantastisk som at flytte hjem til mors vask og madlavning.

I den forbindelse skal det lige siges at da jeg i går “flyttede ind” skulle mine forældre til middag hos nogle venner – så min mor lavede da lige en omgang lasagne om eftermiddagen så min lillebror og jeg havde noget at spise – åh hvor jeg dog elsker mine forældre. Hvordan kan jeg nogensinde have taget dem for givet og ønsket at flytte herfra…. (det ved jeg nok egentlig godt, og har det nok også sådan om et par uger, men lad mig lige leve i min lyserøde drømmeverden lidt)

Men mit fjernsyn står i stuen, mine computere er spredt over hele huset, mine fugle vækker hele huset 6.15, jeg roder og tilføjer massere af vasketøj og jeg har indtaget min mors kontor med tøj og ting og sager – og mine forældre har bare sagt “ja selvfølgelig må du  gerne flytte hjem”

Åh hvor jeg dog elsker jer

(Alle mine MANGE læsere kan så se dette som en lille tilføjelse til indlægget om livets små glæder, selvom dette lige nu er en meget stor glæde)

Vi byder hermed en ny kategori velkommen. Den hedder Da jeg var barn…! og vil komme til at indeholde alt muligt der gerne skulle vække minder hos alle der har været barn nogenlunde samtidig med mig.

Som overskriften måske kan afsløre for nogen skal den “første” video være fra Jungledyret Hugo. (første er i ” fordi den krumme-video jeg tidligere lagde op, også kommer ind i denne kategori) Jungledyret Hugo var klart en af mine favoritter da jeg var barn. Denne sang var da helt klart den fedeste i den film – det er i hvert fald den og Wulle Wap sangen jeg bedst kan huske.

For lige at kommentere lidt på sangen; filmen er fra 1993, og hvis man ikke kan kende manden så er det altså Mek Pek, helt præcist hvem der lagde stemme til Rita kan jeg ikke huske, og heller ikke rigtig høre. Man kan tydeligt både se på videoen (som må være en slags musikvideo) og høre på teksten så var  hip hop, og den kultur man på det tidspunkt forbandt med det, det sejeste man kunne finde. I start 90′erne var skateboard nærmest ensbetydende med hip hop, og når Hugo kalder det for rullebræt må det til dels have noget at gøre med at det var en kultur der ikke rigtig var så stor endnu. Ret mig endelig hvis jeg tager fejl, jeg var 3, og kan nok i virkeligheden ikke rigtig huske det. Jeg ved ikke om det er helt rigtigt, men jeg mindes denne sang var en del af min trafikskole, men det er nok bare min hukommelse der spiller mig et puds

Nå, men tilbage til forklaringen til den her kategori. Det er på en gang en undskyldning for mig for at have lov til at sidde og lede efter mærkelige ting fra da jeg var lille, og på samme tid er der rigtig meget man kan diskutere, både i forhold til det man så og oplevede dengang, men også hvordan det er nu. Men alt det behøver du, min læser, ikke bekymre dig om, jeg skal nok servere det pænt med billeder eller video så det er lige til at sidde og fryde sig over.

Der er bare en lille ting med det her – jeg er født i 1990, derfor vil der selvfølgelig være rigtig mange ting der er produceret i 90′erne, men der vil altså også være både ting fra starten af det her årtusind, men der vil altså også være ting fra før jeg blev født. Alt vil være noget jeg forbinder med min barndom, så når jeg på et tidspunkt linker til videoer med Omsen og Momsen, eller MGP, så er det altså med vilje og ikke fordi jeg ikke har styr på tiden

Pænt farvel

Noget af det mest fantastiske er når man opdager en af livets små glæder, eller måske nærmere når man finder ud af at noget er en af livets små glæder.

Det gode ved livets små glæder er at de er individuelle. Alle har hver deres… Der er sikkert mange der er mere eller mindre universelle, men det gode er at vi alle kan finde små ting i hverdagen der giver en glæde og måske endda en smule lykke.

Jeg opdagede en af livets små glæder i dag. At gå på bare tæer. Tænk sig, noget så simpelt som at smide skoene og bare gå på bare tæer kan have så stor betydning. Jeg har nok altid vidst at jeg synes bedre om at gå uden sko på, og da jeg i dag ville gå ind til midtbyen, smed jeg skoene og frydede mig hver en meter.

Okay det er måske lidt mærkeligt sådan at skrive om min glæde ved at gå et par kilometer i bare tæer, men det er jo i virkeligheden ikke det det handler om. Det handler egentlig nok mere om at man skal lære at genkende glæden når den er der. Så find ud af hvad du glædes ved i din hverdag. Ved at være opmærksom på det kan du glæde dig meget mere over det. Jeg vil i hvert fald, fra nu af, fryde mig hver gang jeg render rundt med skoene i hånden i stedet for på fødderne.

Det allerbedste er at der er mange små glæder i livet. Nogle vil man være bevidste om, andre ikke, men ved at være bevidste om lidt flere af dem kan man handle ud fra det og glæde sig mere over livet. Så gå dog for pokker ud i verden med bare tæer – eller hvad der nu skal til for at du kan få en anelse mere glæde ind i dit liv

over and out

Kunne (endnu en gang) ikke rigtig sove i nat og endte med at sidde og se den Amerikanske tv-serie Jail på TV2. Det var da godt nok skræmmende. Jeg indrømmer gerne at jeg synes det er sjovt/spændende (eller hvad vi nu skal kalde det) at se nogen af de mange politiserier der er. Jeg ser gerne Politistationen på TV3, Criminal Minds, CSI, Special Victims Unit, Station 2 OSV. (der er mange!!!) og denne serie falder måske ikke ligefrem ind under den kategori, men så alligevel. Vi ser hver uge/dag i Politistationen hvordan det danske politi behandler ballademagere “hårdhændet” og hvordan de beordrer de arresterede til at opføre sig ordentligt. Jeg kan sidde og se det og tænke: “arh… var det nu også nødvendigt at råbe sådan af ham?” Og så ser man den amerikanske tv-serie om hvordan livet for de ansatte i “intake” i de amerikanske fængsler er – og så bliver der gjort store øjne. Fulde mennesker bliver behandlet som om de var de værste mordere. De skal ikke bevæge sig ret meget forkert før de bliver anbragt i en stol hvor de bliver spændt fast (kan altså ikke lige huske hvad de kalder den) og så sidder de der. Der er ikke nogen af de her mennesker der ikke har håndjern på. De bliver wrestlet i gulvet hvis de ikke står ret. Det er fulde mennesker de fleste af dem! Det er ikke farlige forbrydere! Og så kan man være nok så forarget når man ser danske betjente råbe lidt af en eller anden idiot der opfører sig tosset når han bliver smidt i detentionen – det her, det skræmmer mig meget mere.

Det er som om at fordi betjentene forventer ballade får de det. Det kunne være sjovt at vise de amerikanske fængselsbetjente optagelser fra de danske detentioner og fængsler. Givet, vores fængsler er måske ikke ligefrem den store straf at komme i (hvad ved jeg, det har jeg ikke sat mig ind i), i hvert fald ikke i forhold til de amerikanske, men der er altså bare lidt mere medmenneskelighed og respekt i Danmark, og det tror jeg er med til at sænke antallet at problemer.

Selvfølgelig ved jeg ikke en skid om det her, ud over hvad jeg har set i tv og med alle de serier, både danske og amerikanske, der er for tiden med livet i fængsel er det selvfølgelig også en smule, men jeg ved ikke noget og jeg har ikke sat mig ind i det. Jeg var bare lige nødt til at kommentere på det her, for jeg synes simpelthen det var så grotesk at se 3 eller 4 betjente gå ud til en politibil for at hente en fuld dame som ikke havde håndjern på. De endte med at true med peberspray, trække hende ud i håret og kaste hende på jorden, hvorefter den ene sætter sig på hende mens den anden giver hende håndjern og fodlænker på. Først derefter tør de lade hende komme op at stå og ind i fængslet. Jeg synes, endnu en gang, det er skræmmende.

Jeg vil slutte her…;-)

Hold kæft hvor har jeg meget lort! Jeg har indtil videre smidt 3 sorte sække med lort ud, og jeg er knap nok begyndt at pakke. Man kan sikkert sige meget godt om mig, men god til at rydde op er jeg ikke. Hvad skal jeg fx med 4 poser filt, vinduesmaling der er tørret ud, tekstiltusser eller gipsforme? Jeg fatter det ikke. Hvorfor har jeg dog købt det? Det må virkelig være et af mine mål når jeg flytter – at købe mindre lort!

I løbet af de næste par uger vil mange af mine ting blive sat til salg på nettet – jeg skal nok skrive det når det sker.

Mens jeg ryddede op i dag kom jeg i tvivl om hvor meget jeg skal smide ud og hvor meget jeg skal gemme. Jeg ved ikke rigtig hvor grænsen går mellem om det er lort eller godt. hmm…. Det er vidst godt min kusine kommer og hjælper mig i morgen formiddag.

Jeg vil slutte igen, det var egentlig bare lige for at afreagere lidt

krammere

Jeg har opivet at sove i nat, så nu skal bloggen altså spammes lidt

Jeg har jo, som tidl. skrevet om, en veninde i Albertslund og for en lille måned siden var jeg hos hende igen (dvs. 2 gange på to uger – meget togrejse!) og da jeg alligevel “kom til” at stå af bussen en gang for tidligt fandt jeg denne plakat.

Jeg synes altså det er skønt. Tænk sig, et familiecirkus for HELE familien. Det er vel nok dejligt. Ej, ikke mere sarkasme, synes bare det er så helt igennem fantastisk

nå, det kan godt være jeg skal opgive det der med udelukkende at kommentere på verden og i stedet gå med en mellemting hvor jeg både kommenterer på verden og hvor jeg skriver lidt om hvad jeg går og laver. Jeg tror hellere jeg må lave nogle flere kategorier hvis andre end mig skal kunne finde rundt i det… Men det bliver nok ikke det store problem lige foreløbig – jeg tror ikke rigtig jeg har nogle læsere

Jeg endte med at læse en del inden min kemieksamen men nåede selvfølgelig ikke at læse det emne jeg trak – ups… Men jeg fik 4 så det er okay, og jeg kan komme ind på Nat.bas på RUC

Som skrevet tidligere står jeg overfor at skulle flytte, i første omgang hjem til mine forældre, og derefter til Roskilde. Jeg har allerede fået et tilbud, efter 10 timer som aktiv boligsøgende. Jeg har takket ja, men jeg satser lidt på ikke at få det, for jeg vil egentlig gerne vente lidt længere end 1. juli med at flytte. Det kunne være rart hvis jeg først skulle flytte efter jeg har været på lejr.

Nu nævnte jeg lejr, det er, for de ikke indviede, Kongelejren, som er en ferielejr under Ungdommens Røde Kors, hvor jeg er frivillig. Jeg skal i år afsted for 4. gang. Jeg elsker det Der findes bare ikke noget bedre end at give alt hvad man har i sig til de her børn, der måske ikke får så meget ellers. Vi holder ferie. Det spørgsmål jeg får mest når jeg siger jeg skal på ferielejr er om ikke jeg ser det som arbejde, frem for ferie. Og der må jeg svare NEJ. Det her er lige præcis ferie. Det kan da godt være jeg ikke sover meget mere end 5 timer om natten, fiser og farer rundt efter børn hele dagen og i øvrigt ikke engang får madro, men samtidig er jeg jo sammen med en masse voksne mennesker som jeg elsker at være sammen med. Jeg ser hvordan børnene smiler når de står op, hygger sig, knytter sig til os, og helt basalt har en helt fantastisk uge. Jeg kan altså sagtens leve med kun at sove 5 timer hver nat i 10 dage, jeg kan godt leve med ikke at ligge på stranden i 10 dage selvom der altid er lejr i lige den uge af sommeren hvor der er bedst vejr, bare jeg kan få lov at tage på Kongelejr og give og modtage al den glæde det overhovedet er muligt. Det overrasker mig altid hvor fantastisk meget overskud jeg har både i løbet af lejren og i ugen efter (efter et par dages søvn) men det er skabt af alle de fantastiske mennesker jeg er afsted med.

Nå så fik jeg også lige rantet lidt om hvorfor ferielejr er det bedste i hele verden.

Og så vil jeg så fortsætte med at fortælle om et andet projekt jeg går meget op i og bruger MEGET tid på. Jeg bor jo pt. i Århus, og har gjort det siden jeg var 8. (hvilket man også kan se på måden jeg stadig staver det på) Samtidig er jeg meget glad for Stand Up, hvilket der altså ikke helt er den samme kultur for i Århus som der er i Kbh – endnu en lille grund til at glæde sig til at flytte. Der er, for interesserede Århusianere Stand Up fire gange om ugen – se hvor her! Men der er også sket det fantastiske (det er det her jeg gerne vil fortælle om) at Århus har fået en festival – Aarhus Comedy Festival. Jeg har i år været frivillig på festivalen. Og på trods af flytning til den anden ende af landet skal jeg også være med til næste år. Helt præcist hvordan og i hvilket omfang er ikke helt 100% på plads lige nu, men det bliver klart mere end jeg har været i år. Lige nu snakker vi om at jeg skal være frivilligkoordinator. Derfor skal du, min ensomme århusianske læser, også være nok så velkommen til at kontakte mig hvis det er noget du vil være med til (du finder sikkert min mail et sted på siden, ellers kommenter) Holdt møde med festivallederen i går, og regner med at holde lidt flere inden det bliver sommerferie-tid

Så fik jeg også rantet lidt om det…

Jeg startede egentlig med at ville bruge dette blog-indlæg til at fortælle om flytning og den dertil relaterede nødvendige oprydning som jeg er gået i gang med i dag. Men nu har jeg vidst skrevet nok om mit liv. Jeg vil bare lige slutte med at dele et lille sødt billede med jer.

Det er fra påsken, hvor jeg var ovre og besøge min veninde i Albertslund, en af dagene var vi i Glostrup hvor de havde sat en lille kyllinge-gård op midt i det hele. Vi var ikke de eneste der sad der, der sad blandt andet den her fyr, som jeg vil gætte på var i starten af tyverne, og han var så optaget af de her små dyr. Fuldkommen optaget. Lidt ligesom de små børn der sad der. Han havde formentlig aldrig set en levende kylling før. Det siger altså lidt om københavnere… (det synes jeg i hvert fald, og det er så et af minusserne ved at flytte derover)

Sov godt, og krammere herfra